Støt IK Sparta, hver gang du tanker

Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte IK Sparta, hver gang du tanker. Og
vigtigst af alt, det koster dig ikke ekstra at støtte klubben – OK betaler hele
beløbet.

Du støtter vores klub med 5 øre/liter – uanset om du
bestiller et OK Benzinkort eller betaler med dit Dankort i OK’s Tank &
betal-app. Når du har tanket 500 liter, får klubben en ekstra bonus på 200
kr. 

Bestil et OK Benzinkort på www.ok.dk/lokalsporten. Hvis du vælger at tanke med OK-appen, så finder du den i App Store eller Google Play.

Har du allerede et OK Benzinkort? Så ring til OK på 70 10
20 33 og fortæl dem, at du gerne vil støtte IK Sparta nu. Og så sørger de
for at ændre det.

Ekstra støtte til
din klub med OK Mobil og OK El

Har du et OK Benzinkort kan du fordoble støtten til din klub. Vælg en af OK’s Mobil-pakker, så støtter du klubben med ekstra 5 øre pr. liter, du tanker. Du kan se alle OK’s mobilpakker på www.ok.dk/mobil

Du kan også fordoble støtten, hvis du vælger at få el fra
OK. Så støtter du med 5 øre ekstra pr. liter, hver gang du tanker. Det er nemt
og hurtigt at skifte elselskab. Bare ring til OK på 70 10 22 33, så sørger de for
det hele.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, er du velkommen til
at kontakte Jan
Thomsen på 60614248 eller janantonthomsen@gmail.com.

Sommerferie i IK Sparta

Sommerferien står for døren, derfor holder IK Sparta er velfortjent pause fra sandsækkene.

Sidste træning er torsdag d. 27/6 – Med opstart igen mandag d. 12/8.

Klubben er altid åben for selvstændige træninger – Hold øje med IK Sparta facebook gruppen.

IK Sparta ønsker alle en fantastisk sommer.

Mere plads og mere tid

Så har vi endelig fået mere plads, så vi alle bedre kan være der, og der nu er mere plads til vores hold.

Til træningerne mandag og onsdag, har vi nu også den store sal når vi træner. Det giver os mulighed for at lave en ordentlig opvarmning, og bedre dele motionister og kampboksere op under træningen, så de kan få forskellig træning. Og at det ikke føles så klemt når vi er mere end 20 til træning.

Den store trænings-sal

Mere plads…. og en ring (snart)

Kære medlemmer

Og alle andre nysgerrige. Som i sikkert ved, så har det knebet med pladsen, og vi har haft en god dialog med kommunen omkring en løsning på dette.

Vi har nu fået den store sal når vi træner mandag og onsdag, og det giver os endnu mere plads at træne på, og bedre mulighed for at dele træningen op. Det glæder vi os rigtig meget til.

Så er det ikke nogen hemmelighed at vi mangler en ring. Det viste sig at der var et problem med at få lavet en mobilring i den lille sal. Men efter en god snak med kommunen, så har vi fået lov til at stille en af vores ringe op i kælderen. Så det begynder vi at kigge på nu, om der er plads til dem vi har, eller de skal skæres lidt til for at kunne være der.

Vi glæder os til at se jer allesammen igen med lidt bedre plads til os alle.

Opdatering på tider, plads og kontingent

Som i alle har bemærket, så har der været pakket til træning de sidste 2 uger. Vi er klar over problemet og er i dialog med kommunen og de andre foreninger ude i Omnihuset, hvordan vi løser dette problem.

Vi er fortrøstningsfulde, og forventer at finde en langsigtet løsning som vi bliver rigtig glade for. Indtil da, så vil vi også forsøge med kortsigtet løsning, så der er plads til så mange som muligt i det nuværende setup.

Derfor er det også vigtigt at i bliver ved med at komme, og melder jer ind i Ik Sparta. Vores medlemstal er det som er vigtigt når vi skal have en dialog med kommunen om at vi skal have mere plads og tid.

Træningstider
Som vi skrev tidligere, så har vi søgt kommunen om at få udvidet vores træningstider. Vi har dog ikke fået svar endnu, så tiderne er stadig de gældende, indtil vi melder flere tider ud.
Mandag og onsdag kl 1800-1930

Kontingent
Bare rolig, priserne holder sig som de er. Den vigtige information er at vi fra oktober skifter til klubmodul, hvor alle kontingent indbetalinger fremad skal indbetales. Det er stadig muligt at betale på måned/kvartal/halvårlig basis.
Linket til klubmodul er her på vores hjemmeside, eller også kan du klikke her 

Fra nu af, skal alle medlemmer indbetale i Klubmodul. Det betyder også, at eksisterende medlemmer der har betalt kvartal/halvårligt medlemsskab via bankoverførsel og stadig har mere end en måned tilbage af det betalte medlemsskab, at de skal ind i klubmodul i oktober og tilmelde sig. De penge der er blevet betalt for meget vil man få overført tilbage fra vores kasserer.

Tak for opbakningen!

I den forgange uge har rigtig mange nye ansigter været en tur forbi os i IK Sparta for at være med til træningen. Enten som motionister, eller fordi man gerne vil være kampbokser.

Vi er rigtig glade for den opbakning vi har fået af at være flyttet til Vejgaard!

Til alle jer som endnu ikke har været forbi, så kom endelig og hils på os, vi er klar.

Som resultat af den store opbakning, har det knebet lidt med pladsen. Derfor har vi nu også ansøgt kommunen om vi kan udvide træningen mandage og onsdage fra næste uge, så vi også kan komme til at køre et hold fra 1930-2100. Samt bruge den store sal ved siden af fra 20-21.

Det skulle gerne hjælpe til på pladsproblemerne, og give plads til endnu flere som gerne vil komme og træne sammen med os.

Så åbner vi for alle

På mandag åbner vi klubben for alle, og vi glæder os rigtig meget til at se en masse nye nysgerrige mennesker som har lyt til at prøve boksning. Om det er for motionens skyld, eller du har lyst til at prøve at bokse, så er alle velkommen. Du er også meget velkommen til at kigge ned hvis du blot er nysgerrig.

Omklædningsrummene er kommet på plads, men vi er ikke helt færdig endnu med at flytte ind. Vi mangler stadig en få en mobilring op i salen, men det skal ikke forhindre os i at byde jer allesammen velkommen.
Der er endnu ikke kommet skilte op der viser vej til hvor vi er i Omnihuset. Så vi vil stå klar til at tage imod og vise vej.

Træningen starter kl 18, så kom i god tid så du er omklædt og klar. Og hvis du har spørgsmål til os inden vi starter.

Vi glæder os til at se jer.

Vi er klar til at åbne.

Så nærmer dagen sig som vi har ventet på længe. Endelig er vi klar til at melde datoer ud for åbning og træningstider.

Træningen kommer til at foregå mandage og onsdage fra 1800-1930, og som i Skalborg, så træner alle hold samtidigt. Så det vil sige, at alle juniorer, motionister og kampboksere træner på samme tid. Det glæder vi os rigtig meget til at åbne for i Vejgård.

Vi åbner for eksisterende medlemmer mandag d. 3/9, og åbner for alle mandag d. 17/9.
Vi vil meget gerne have lov til at bruge de første 14 dage med vores eksisterende medlemmer til at sikre os at de nye lokaler og omgivelser er helt perfekte inden vi åbner dørene for alle. Men er du nysgerrig på os, er du velkommen til at kigge ned og se hvordan træningen foregår og få en snak med en fra bestyrelsen.

Siden med træningstider er blevet opdateret, og vi vil gerne give gratis træning i september til gamle og nye medlemmer for at opveje den lange sommerferie og det faktum at vi nok lige skal bruge de første 14 dage på at få det helt perfekt og træningen fungerer optimalt.

Vi glæder os til at se rigtig mange nye og gamle medlemmer i vores nye lokaler i Vejgaard.

Så er vi næsten ved at være klar…

Det begynder at ligne noget der kan trænes i. Faktisk så er den lille sal så tæt på at være klar, at vi nu gerne vil afprøve den. Der mangler lige en mobil boksering i det ene hjørne, men det skal ikke forhindre os i at komme i gang med at teste salen.

Omklædningsrummene forventes at være færdige om en uge, og derfor er vi også snart ved at være klar til at åbne for eksisterende medlemmer, og ikke længe efter for nye medlemmer.

I løbet af denne uge vil vi derfor invitere en lille håndfuld af de eksisterende medlemmer til at komme og prøve den lille sal af, og hjælpe os med at komme med input til hvordan vi bedst gennemfører det praktiske omkring træningen.

Følg med her på hjemmesiden eller på vores Facebook side for at holde jer opdateret på åbningsdato og træningstider.